Den traumatiske fødsel

For mange kvinder er fødslen et stærkt, smukt og livsbekræftende øjeblik. En overgang. En transformation. Et nyt liv. Men for nogle kvinder bliver fødslen mere end et minde. Den sætter sig som uro, stress og alarm i nervesystemet – længe efter fødslen er overstået.

Jeg har specialiseret mig i traumearbejde og laver ofte efterfødsels-bearbejdning. Både kort tid efter fødslen – og også mange år senere.

Hvornår er en fødsel traumatisk?

En fødsel bliver ikke traumatisk, fordi den er lang, smertefuld eller kompliceret. Den bliver traumatisk, når kvinden ikke bliver mødt, grebet og hjulpet med at forløse det, der sker i hende. Hvis fødslen har været rædselsvækkende – uden at der bagefter har været plads til at bearbejde oplevelsen og berolige nervesystemet – kan oplevelsen sætte sig som et traume i krop og sind.

Mange kvinder oplever efterfølgende, at det kan svært at tale om fødslen uden at blive følelsesmæssigt overvældet. Tårer, gråd, uro eller spænding i kroppen kan melde sig, ligesom der kan opstå flashbacks fra bestemte øjeblikke under fødslen. For nogle viser det sig som vedvarende stress, angst, eller en indre alarmtilstand, og for mange er der en følelse af ikke helt at være sig selv igen efter fødslen.

Øjeblikke, kroppen ikke glemmer

Det er ofte bestemte øjeblikke, der sætter sig fast i kroppen. Et blik i ens partners øjne, hvor det pludseligt går op for én, at man selv - eller barnet - er i fare. Øjeblikket, hvor fødestuen fyldes af personale i hast, eller hvor veerne kommer med så stor en kraft, at det føles som om kroppen eksploderer indefra. For nogle er det oplevelsen af at blive sendt hjem uden at blive taget alvorligt, eller følelsen af at blive skældt ud, gjort forkert, eller efterladt alene midt i fødslen. For andre er det en fødsel, der overraskende ender i et akut kejsersnit.

For nogle kvinder bliver frygten så overvældende, at de forlader kroppen. Man kan opleve at se sig selv udefra, føle sig fjern eller frakoblet. Det kaldes dissociation og er en naturlig beskyttelsesreaktion i nervesystemet.

Når fødslen ikke bliver bearbejdet

Hvis de voldsomme oplevelser ikke bliver rummet og forløst efterfølgende, kan de sætte sig i kroppen. Det kan vise sig forskelligt fra kvinde til kvinde. Måske som stress. Måske som sorg, der ikke vil slippe. Måske som uro, der dukker op uden tydelig årsag.

Jeg møder ofte kvinder, som føler sig låst fast i livet på grund af et ubearbejdet fødselstraume. Nogle er nybagte mødre. Andre har født for mange år siden. Et fødselstraume forsvinder ikke nødvendigvis af sig selv. Men det kan bearbejdes - nænsomt og i et tempo, kroppen kan være med i.

Bearbejdning af fødselstraumer

Når en fødsel har været traumatisk, er det nervesystemet, der har været i alarm. Derfor er det ofte nødvendigt at arbejde med kroppen – ikke kun med fortællingen.

I den traumeorienterede behandling hjælpes kroppen gradvist ud af alarmberedskab. Der skabes mere ro, sammenhæng og tryghed. Det, der ikke kunne rummes under fødslen, får plads – i et tempo, kroppen kan være med i. Min erfaring er, at mange gener – også voldsomme og langvarige – slipper, når fødslen bliver bearbejdet helt.

Har du oplevet en traumatisk fødsel?

Hvis du kan genkende dig selv i noget af det ovenstående, er du ikke alene. Og der er hjælp at hente – uanset om fødslen ligger måneder eller mange år tilbage. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker støtte til bearbejdning af din fødselsoplevelse.