Loading...
Book her
Loading...

Åndedrættet er nøglen

Dato: 28. Januar 2023
Forfatter: Maria Phillipsen Holm

Åndedrættet er nøglen

Befri dit åndedræt og genskab kontakten til dig selv

Dit åndedræt fortæller din livshistorie

Under en kropsterapeutisk behandling er dit åndedræt mit vigtigste pejlemærke. Dit åndedræt fortæller, hvem du er, og hvordan du har det. Det afslører det liv, du lever, og det liv, du har levet. 

Basalt set er behandlingen er en genopdragelse af dit nervesystem og en genlæring af det frie åndedræt. Din krops respons på behandlingen fortæller om tilstanden i dit nervesystem. Åndedrættets bevægelser afslører, om der ligger angst, chok eller traume i din krop. 

Der er få ting, der giver samme følelse, som et helt frit åndedræt. Alle der har fået ManuVision kropsterapi, kender dén følelse af frihed indeni. Som om det indre rum er blevet større.

Trækker du vejret?

Når vi møder pres i livet, er der noget i kroppen, der trækker sig sammen. Det er er åndedrættet. Tænk bare på, hvordan du spænder i kæbe og mave, når du skal klare noget. Eller det tilbageholdte åndedræt, hvis du får et chok. 

Livet er en konstant bevægelse mellem sammentrækning og udvidelse, hvilket kan aflæses direkte i indåndingen og udåndingen. 

Udfordringen er den måde, vi lever på i dag. Samfundets anerkendelse af gøren. Det er alt sammen sammentrækning og holden fast. Vi har brug for udvidelsen, udåndingen, pausen - mellemrummet. Tid til at regenerere, til at bearbejde og fordøje indtryk, så kroppen igen kan sætte sig selv fri. 

Det er netop det, kropsterapien kan. Hjælpe dig med at fordøje, bearbejde, og sætte dig fri igen.

ManuVision træning og åndedrættet

I ManuVision træningen arbejder vi direkte med kroppens respons under pres. Vi fokuserer på at slippe åndedrættet, slippe kæben og hele behovet for kontrol, når kroppen bliver presset. 

Giv din krop lov at tale. Din krop taler gennem bevægelse, ofte rystelser - hvis den får lov. At lade bevægelsen ske i kroppen, der hvor den hører til. Din krop taler gennem lyd. At lade din stemme høre, at anstrengelse eller vreden blive hørt, er et slip. Ligesom når din krop taler gennem dit åndedræt. At øve det at kunne at slippe åndedrættet, når noget føles hårdt, kan være en stor åbenbaring. 

ManuVision træningen giver dig et rum til at øve dig i at skabe overensstemmelselse mellem, hvad du oplever indeni, og hvad du giver udtryk for udadtil. Autentisk og nærværende. I stedet for facade og afstand. Målet er at kunne stille sig frit i sig selv, uanset hvad verden udenfor byder på. 

Har du brug for at lære at trække vejret frit? 

Det frie åndedræt er nøglen til kontakt til dig selv. Hvis du føler, at du savner kontakten til dig selv – er dit åndedræt nøglen. Det er naturligvis ikke selve åndedrættet, du mangler. Det er dybden i dit åndedræt. 

At fordybe dit åndedræt er den direkte vej til at mærke dine følelser. Et dybere åndedræt vil hjælpe dig til at blive bedre til at sætte grænser, fordi du rent fraktisk kan mærke dem gennem kroppen. 

Mange mennesker trækker vejret overfladisk, i den øverste del af brystkassen, over diaphragma. I behandlingen hjælper jeg dig til at komme dybere. Jeg er opmærksom på bevægelsen i dit åndedræt, hvor det flyder frit og ubesværet, og hvor det er stagneret, og sammen arbejder vi med at frisætte det.

Efter blot en enkelt behandling oplever de fleste følelsen af frihed i kroppen. Et behandlingsforløb, hvor du arbejder dybt med gamle uhensigtmæssige mønstre, kan naturligvis hjælpe til en dybere, og mere grundlæggende, frihed i åndedrættet.

Det er en frihed i kroppen, der er svær at beskrive med ord - netop fordi det jo en oplevelse. En erfaring. En ny måde at være i kroppen på.

Loading...
Loading...