Loading...
Book her
Loading...

ManuVision Træning

Træn din kropsbevidsthed med kropsterapeutisk træning

Book træning nu

Hvad er ManuVision træning?

ManuVision træning forener yoga og karate med kropsterapiens forståelse af sammenhængen mellem krop og psyke. I træningen bevæger vi os fra hovedet og ned i kroppen. 

Vi træner hele kroppen grundigt, hver gang. Fra fødderne til ansigtsmuskulaturen. Vi veksler mellem dynamiske øvelser, der får pulsen op, og dybe stræk, som afspænder kroppen. Vi går ind i de sammentrækninger, der skaber spænding og smerte i kroppen. Vi har fokus på det frie åndedræt, som hjælper til at give slip på både muskelspændinger og stress. 

Træningen forebygger skader, og hjælper med at rette op på de ubalancer og skavanker, du oplever i din krop. Det kan betragtes som helt basalt vedligehold af din krop.

Træn din kropsbevidsthed

Med ManuVision træning mærker du dig selv. Vi træner din kropslige opmærksomhed og dit nærvær via guidede meditation i starten af timen, dybe stræk undervejs og i den afsluttende afspænding. Du lærer at sanse og lytte til din krop – og at mærke dine grænser.

Træningen giver dig mulighed for at lære dit eget nervesystem at kende. Du møder dit nervesystems automatiske respons på pres, og sammen træner vi dit nervesystems evne til at veksle mellem at være i ro og at være på vagt. 

Mine deltagere udtaler

Jeg er imponeret over den alsidighed, ManuVision træningen rummer. Dels betyder træningen, at jeg får trænet teknikker til at stå i mentalt stormvejr og have mig selv med. Og dels at jeg kan spille volley uden ondt i knæene og uden seneskader.

Nina, 38

Hvad kan ManuVision træningen gøre for dig?

ManuVision Træning er selvbehandling

ManuVision træningen er for alle. Både mænd og kvinder. For unge mennesker, for de livserfarne, og alle derimellem. Det er for dig, som dyrker sport på højt niveau. Det er for dig, som ønsker en velfungerende og smertefri krop i balance. Det er for dig, som ønsker til at mærke dig selv på et dybere plan. Træningen kan betragtes som selvbehandling, der forebygger skader. Det allerbedste fundament for at du kan leve dit liv, som du ønsker.

Hvad får jeg ud af træningen?

Hvad du kan få ud af træningen, kommer helt an på, hvad du i forvejen oplever og mærker i kroppen. Ofte fortæller mine deltagere om mindre smerter i kroppen og større mentalt overskud. Mange oplever, at det er lettere at dyrke anden sport uden smerte. Nogle oplever bedre og dybere søvn. Nogle kan pludselig sove på ryggen, fordi deres skulder ikke længere gør ondt. De fleste oplever mere smidige fødder, bedre grounding og følelsen af at stå mere i sig selv.

Kommende ManuVision trænings forløb

Nærvær og Bevægelse - forår

Mandage 18.30-20.00. 

Morud forsamlingshus

5 sessioner: 15/4 - 22/4 - 29/4 - 6/5 - 13/5

750kr for forløb
Book nu

Nærvær og Bevægelse - udendørs

Mandage 18.30-20.00. 

Udendørs i Morud

4 sessioner: 3/6 - 10/6 - 17/6 - 24/6

600 kr for forløb
Book nu

Seneste artikler

Se alle artikler
Loading...
Loading...